Nye patenter i brug ved renovering
Langebro er i gang med en gennemgribende renovering i flere etaper. Flere er gennemført, mens andre pågår. Fælles for dem alle er, at der har været et stort fokus på klimavenlige løsninger i og omkring byggeriet. Derfor har man arbejdet med både kulfiberforstærkninger, genanvendelse af teglsten og meget mere. Nogle klimareducerende tiltag er kendte i branchen, mens andre har nye patenter bag sig.
Der er mange ikoniske broer i Danmark, men særligt Langebro er blevet udødeliggjort, ikke bare på pengesedler, men også i den danske sangskat.
Den dobbeltfagede klapbro fra 1954 i København har i mere end syv årtier været med til at skabe en stabil forbindelse mellem Sjælland og Amager.
Men den stærkt trafikerede bro havde også i høj grad brug for en gennemgribende renovering. En renovering, som få københavnere har lagt mærke til, da man har minimeret de trafikale gener under hele arbejdet.
Kulfiberforstærkning øgede styrken og sparede stål
En vigtig del i Langebros revitalisering har været en forstærkning af den gamle beton. Men i stedet for en traditionel løsning med beton og stål, har man i stedet anvendt kulfiber. Det har øget styrken og sparet CO2-tunge materialer:
- Ved denne forstærkning har vi sparet alt stål, formarbejde og fabriksbeton. Alt i alt har vi sparet ét ton stål og næsten ét ton CO2 ved at bruge kulfiber. Og så er det en løsning, som jeg vurderer, bliver lettere at vedligeholde fremover, fortæller David Johnson, der er projektleder hos entreprenøren Christiansen & Essenbæk A/S, som blandt andet har haft ansvar for forstærkningen af Langebro.
Erik Daleng, Concrete Support Manager hos Sto Danmark, der er producenten bag kulfiberforstærkningen, fortæller, at det er nye patenter, der ligger bag løsningen:
- For at sikre hele opsætningen har man valgt at benytte et kulfiberanker. Det er stadig et ganske nyt patent. Man har en fast stamme, som bores op i betonkonstruktionen. Herefter spreder man løse fibre ud over en dug, der ligger på overfladen. Derefter lægges en ny dug på ydersiden, så man henter kræfter fra andre dele af konstruktionen og opnår et endnu bedre og stærkere resultat i forstærkningsarbejdet.
Ambitiøse tiltag på tværs af renoveringen
Kulfiberløsningen er, ud over de klimamæssige gevinster, utroligt holdbar og langt stærkere end traditionel armering, og den er desuden en hurtigere løsning. Men det er blot en ud af mange bæredygtighedstiltag, der er sat i søen for at sænke klimapåvirkningen ved byggeriet.
- Først og fremmest har man forsøgt at presse leverandørerne på miljøvaredeklarationer (EPD’er) for at opnå mere præcise livscyklusvurderinger (LCA). Hvor EPD’er traditionelt er udbredt i byggeriet, har dette projekt sat fokus på at udbrede brugen til anlægssektoren, fortæller Muna Prakriti Parajuli, der er bæredygtighedsansvarlig hos JORTON, som er hovedentreprenør på etape E3 og E5. Hun uddyber:
- På byggepladsen har man brugt HVO-diesel (hydrotreated vegetable oil) for at nedsætte CO2-udledningen, og man har stillet krav om, at en tredjedel af Langebros ikoniske mursten skulle genbruges i byggeriet. Samlet blev der genbrugt 2,8 ton mursten, så tiltagene på byggepladsen har haft en betragtelig effekt.
Fra projektets begyndelse har der været en tæt dialog med alle byggeriets parter for at nå godt i mål med renoveringen:
- Under projektet har vi afholdt flere bæredygtighedsworkshops med bygherren for hele tiden at være i dialog om, hvilke tiltag og initiativer der kunne give den største effekt i netop dette projekt. Det har været enormt konstruktivt for alle parter at dykke ned i de mange delelementer i byggeriet og efterfølgende gå i dybden med de tiltag, der rent faktisk kunne gøre en forskel, afslutter Muna.
