
Tage, ydermure og vinduer er med til at skærme din bolig mod vind og vejr. Hvis boligen er velisoleret, sikrer det ikke kun komforten indendørs – det har også stor betydning for, hvor mange udgifter der skal bruges til at varme boligen op. Hvis du oplever kulde, træk eller fugt i din bolig, kan det tyde på, at boligen er utæt. Særligt ældre ejendomme har ofte en mangelfuld isolering, og derfor kan ofte betale sig at efterisolere i disse bygninger. En efterisolering kan afhjælpe begge dele.
Det er dog ikke kun ældre huse, der kan trænge til ekstra isolering – også forholdsvis nye ejendomme kan have behov for yderligere isolering. Energimærke B svarer fx blot til at overholde bygningsreglementet BR08 (2008)s krav, og bygninger, der er ældre end det, vil derfor ofte have et Energimærke C eller dårligere.

Når du foretager efterisolering af dit hus, kan du ikke bare øge komforten i boligen, men også sænke dit energiforbrug. Besparelsen afhænger af forskellige parametre, herunder nuværende isolering, opvarmningskilde og vaner, men du vil uanset ofte kunne se besparelsen på dine varmeregninger.
Når du efterisolerer, forbedrer du samtidig dit indeklima. Varme ydermure mindsker risikoen for skimmelsvamp, træk og kuldenedfald.
Læs mere om forholdet mellem efterisolering og indeklima
Læs mere om forholdet mellem klimaaftryk og efterisolering

Realdania har udført et projekt, der illustrerer, at udvendig efterisolering funktionsmæssigt og økonomisk er overlegent, men at det kan være vanskeligt at udføre udvendig isolering uden at antaste bevaringsværdierne. Sto Danmark har en række løsninger til bygninger, der ikke er listet med en høj bevaringsværdi, men hvor bygningsejer fortsat ønsker at bevare bygningens udtryk.
Udvendig efterisolering kan foretages, næsten uden at det ændrer på bygningens udseende. Det kalder vi Omsorgsfuldt byggeri, og hos Sto Danmark har vi stor erfaring med at bevare bygningsudtryk, samtidig med at bygninger hæves til nutidige isoleringsværdier med moderne isoleringsløsninger. Vi tilbyder mange forskellige systemer og produkter til efterisolering af facader og kan hjælpe dig med at undersøge, hvilket system der passer bedst til din bolig.
Hvis du ønsker hjælp til at udføre projektet, kan en StoMester hjælpe dig. Der er mange fordele ved at vælge en professionel til opgaven – hvis projektet ikke udføres korrekt, kan der opstå problemer med bl.a. fugt og kuldebroer.