
Varm luft kan indeholde langt mere vanddamp end kold luft. Dette betyder at når den varme fugtmættede luft rammer en kold overflade vil den kondensere og danne fugt. Dette sker også på den indvendige side af ydervægge i bygninger - hvis de er dårligt isolerede.

Som udgangspunkt er der tre typer af efterisolering man kan vælge:
Indvendig eller udvendig efterisolering - samt i visse tilfælde hulrumsisolering.
Vi vil altid anbefale en udvendig isolering:
Den eneste grund til at vælge indvendig efterisolering er æstetik og bevaringsværdier. Hulrumsisolering kan være en løsning i huse med hulrum, men vær opmærksom på at der normalt kun er ca. 60% hulrum på en facade og at der derfor vil være mange kuldebroer.
Udvendig efterisolering vil altid ændre udseendet af huset – så hvis dit hus er fredet eller har høj bevaringsværdi skal du vælge en indvendig efterisolering. Løsningen har nogle byggetekniske udfordringer som beskrives i afsnittet herunder.

Udvendig efterisolering er den mest radikale løsning som giver det bedste resultat.
Bygningen bliver beklædt med en ny udvendig "overfrakke" af isolering, der fjerner de fleste kuldebroer og flytter dugpunktet langt væk fra indersiden af væggen.
Den største anke mod denne løsning, der gør at du skal overveje nogle af de to andre løsninger er at bygningen skifter udseende, hvorfor det er en udfordring på bevaringsværdige eller fredede bygninger.
-> Hos Sto har vi mange muligheder for at bevare udseendet efter en renovering.

Den eneste grund til at vælge indvendig efterisolering er at undgå at lave visuelle ændringer på facaden.
Det er vigtigt at få professionel hjælp inden man går i gang med indvendig efterisolering. Du skal især være opmærksom på kuldebroer og at undgå kondensdannelse og skimmelvækst bag den nyopsatte isolering.
Sto tilbyder et system til indvendig efterisolering, StoTherm In Comfort. Dette system har en kapillaraktiv isolering, der kan optage og afgive fugten og dermed reducere risikoen for skimmeldannelser.
>Læs mere om systemet og hvad du skal være opmærksom på her.

Nogle ældre huse er født med en hulmur der kan isoleres. Du kan se på gamle byggetegninger eller søge hjælp hos en energirådgiver for at se om dit hus har potentiale for hulmursisolering.
Hulmursisoleringen kan være en god løsning, da den udnytter et hulrum i en konstruktion optager den ikke plads.
Ulempen er at der er mange kuldebroer ved en hulmursisolering, da der typisk kun er 60% hulmur i en typisk humursfacade, mens resten er teglsten.

Udvendig efterisolering er den mest radikale løsning som giver det bedste resultat.
Bygningen bliver beklædt med en ny udvendig "overfrakke" af isolering, der fjerner de fleste kuldebroer og flytter dugpunktet langt væk fra indersiden af væggen.
Den største anke mod denne løsning, der gør at du skal overveje nogle af de to andre løsninger er at bygningen skifter udseende, hvorfor det er en udfordring på bevaringsværdige eller fredede bygninger.
-> Hos Sto har vi mange muligheder for at bevare udseendet efter en renovering.

Den eneste grund til at vælge indvendig efterisolering er at undgå at lave visuelle ændringer på facaden.
Det er vigtigt at få professionel hjælp inden man går i gang med indvendig efterisolering. Du skal især være opmærksom på kuldebroer og at undgå kondensdannelse og skimmelvækst bag den nyopsatte isolering.
Sto tilbyder et system til indvendig efterisolering, StoTherm In Comfort. Dette system har en kapillaraktiv isolering, der kan optage og afgive fugten og dermed reducere risikoen for skimmeldannelser.
>Læs mere om systemet og hvad du skal være opmærksom på her.

Nogle ældre huse er født med en hulmur der kan isoleres. Du kan se på gamle byggetegninger eller søge hjælp hos en energirådgiver for at se om dit hus har potentiale for hulmursisolering.
Hulmursisoleringen kan være en god løsning, da den udnytter et hulrum i en konstruktion optager den ikke plads.
Ulempen er at der er mange kuldebroer ved en hulmursisolering, da der typisk kun er 60% hulmur i en typisk humursfacade, mens resten er teglsten.

Vidste du: Kombinationen af varm indeluft og kolde vægge er perfekte levesteder for skimmelsvamp.
Skimmelsvamp udsender sporer som er sundhedsskadelige samtidig med at de kan nedbryde bygningsdele. Dem ønsker vi derfor ikke at have i vores hjem.
Vejen til at undgå kondensdannelse indvendigt og skimmelvækst er en kombination af:
Udluftningen fjerner den fugtfyldte indeluft mens isoleringen fjerner de kolde ydervægge.

Dugpunktet er det sted i en konstruktion, hvor duggen kondenserer (dvs. går fra luftform til vandform). Varm luft kan indeholde meget mere fugt end kold luft. Når den varme fugtfyldte luft bliver nedkølet vil den derfor afgive sin fugt i væskeform. Dette sker helt naturligt i en ydervægskonstruktion, der netop formidler overgangen mellem varm indeluft og kold udeluft.
Det er derfor at ventilation er vigtigt så fugten i den varme luft bliver reduceret.
Da man ikke kan undgå dugpunktet ønsker vi derfor at kontrollere hvor det ligger.
Uden isolering
Her ligger dugpunktet på den indvendige side af ydervægsmurene og man kan derfor risikere at de bliver opfugtede.
Med indvendig isolering
Her risikere man at dugpunktet kommer til at ligge umiddelbart bag isoleringen og derfor kan man risikere skjult skimmelvækst bag den indvendige efterisolering.
Med udvendig isolering
Den udvendige isolering skaber en ydermur, der er varm så der ikke sker kondensdannelse indvendigt.
*den konkrete placering af dugpunkt er altid individuel fra hus til hus.

Ekstra isolering på din facade kan i mange tilfælde reducere støjen i din bolig. Isolingsmaterialer isolerer således ikke blot mod kulden, men kan også bruges til lydisolering.
Hvordan det er i praksis afhænger dog af en lang række faktorer: