
Vores mål: Stærke facadeløsninger, der holder sig flotte og tåler hverdagens slid - år efter år. Vores facadesystemer siker en lang levetid til din facade Sto tilbyder to gennemprøvede og testede facadesystemer: StoTherm og StoVentec.
For the love of building. Omsorgsfuldt byggeri.

StoTherm er vores klassiske løsning, som har været i brug i Europa siden midten af 1960'erne. Løsningen er ligeså simpel som den er genial. Isoleringsmaterialet klæbes direkte på den bærende bagmur. Derefter påføres et lag af grundpuds med armeringsvæv inden yderbeklædningen påføres.
Det armerede grundpudslag sikrer en sammenhængende facade uden dilationsfuger samtidig med at tykkelsen på facaden reduceres til at være næsten kun isoleringens tykkelse.
Systemet kan anvendes både på facader eller på underkanter af udkragede bygningsdele.
Levetiden på systemet følger facadematerialet. Korrekt vedligeholdt kan et StoTherm system holde bygningens levetid.

StoVentec er vores ventilerede to-trinstætnede løsning. Den smarte Ventec-plade er udgangspunktet i systemet. Pladerne monteres i forbandt med en luftspalte bagerst. Derefter pudses pladen med grundpuds og armeringsvæv inden den yderste overflade påføres – præcis som vores StoTherm løsninger.
Den to-trins tætnede løsning er en ekstra sikkerhed for at hvis der kommer skader i overfladen så kan indtrængende vand ledes bort bag pladen.
> Læs mere om de mange muligheder for opbygning af bagkonstruktionen her.
Levetiden følger facadematerialet. Korrekt vedligeholdt svarer systemets levetid til bygningens.

Modstandsevne overfor koncentrerede mekaniske påvirkninger er helt afgørende for facadens egentlige styrke og levetid.
Sokler, samt de nederste 2 meter på facaden er ofte de steder der kræver forhøjet slagstyrke.
Facader
Vore organiske facadesystem Sto Therm Classic L/MV med Cementfri puds har en meget høj elasticitet og brudstyrke, evt. kombineret med et ekstra kraftigt panservæv er systemet meget robust overfor store mekaniske påvirkninger.
Sokler
Sokler er ofte et meget sårbart og udsat sted på bygningen.
Ekstraforstærkning sker ved anvendelse af en speciel puds, Sto Flexyl/ -Cement armeret med Sto Glasfibervæv. Ved anvendelse af denne metode sikres systemet mod, at brydes, ved kraftige mekaniske påvirkninger.
Keramiske overflader
Vore systemer med en overflade af Teglskaller, Natursten eller keramiske fliser er helt naturligt modstandsdygtige overfor slag og andre mekaniske påvirkninger.

Du kan med fordel vælge en overflade af teglskaller eller natursten til din facade. De hårde materialer beskytter udsatte dele særdeles godt mod skader. Nogle af overfladerne egner sig derudover til at kunne benyttes under jordniveau og er derfor glimrende sokkelmaterialer. Teglskallerne eller naturstenene bliver klæbet direkte op på de isolerede eller ventilerede facadeløsninger og kan frit kombineres med fx puds.

StoBrick er teglskaller fra Sto. Vi har to typer teglskaller; blødstrøgne og klinker.
De blødstrøgne er typisk traditionelle teglsten, der er produceret i en bredde på omkring 25mm. I vores standardsortiment har vi blødstrøgne danske sten i klassisk dansk format og belgiske sten i mange forskellige formater.
Klinkerne er produceret med en valse og strengpresset. Produktionsmetoden sikrer en stor mulighed for variation og effekter. Der er nogle af disse sten, der egner sig til sokler, mens andre ikke gør. Stenene er produceret på vores egen fabrik i Tyskland.
Levetiden for teglskaller minder om den for traditionelt muret byggeri. Du skal derfor forvente at skifte fugen efter ca. 50 år.

StoStone er Stos navn for natursten. Vi har et bredt sortiment af fliser på 10 mm tykkelse. Standardsortimentet omfatter kalk- og sandsten som udvindes på stenbrud i Tyskland.
Mange natursten egner sig fortrinligt til sokler, da de ikke optager fugt.
Natursten er næsten uforgængelige, men man må dog forvente at skulle skifte fugen efter omkring 50 år.

Isolerede facadesystemer med puds-overflader har en lang levetid.
Da en boligblok i Vorarlberg, Østrig, blev udstyret med StoTherm Classic® ydervægsisoleringssystem for omkring 60 år siden, var det en reel nyhed. - Og et eksperiment, for ingen vidste, om et system som det ville bestå tidens tand.
På trods af al skepsis ser facaden stadig godt ud i dag, og dens isoleringsevne er lige så effektiv, som den var på dag ét. For Michael Hladik, en akkrediteret og certificeret ekspert i pudsede og isolerede facadesystemer, kommer dette ikke som nogen overraskelse:
"Der er intet, der tyder på, at pudsede og isolerede facader har et strengt begrænset arbejdsliv".
Tværtimod - eksperten mener, at "hvis de udføres og vedligeholdes ordentligt, kan de være lige så holdbare som pudset murværk"

Puds er en del af Stos identitet og der det hele startede. Gennem tiden har vi løbende forfinet vores pudsprodukter og skabt nye forbedrede versioner.
Vores mest populære slutpuds er en silikoneharpikspuds. Det er en organisk baseret puds. Dette betyder at produktet er kalk- og cementfrit, men bundet sammen af kunstharpiks.
Dette giver en række fordele: regnafvisende overflade, elastisk overflade sikrer mod haglskader og ridseskader desuden kan pudsen påføres i et meget tyndt lag.
Desuden har pudsen et bedre CO2-regnskab end mineralsk slutpuds pga. at den er produceret uden cement. Læs evt. mere i dette afsnit.
Kendte varemærker er: StoLotusan, Stolit, StoSilco.
En korrekt udført og vedligeholdt pudset facade har en teknisk levetid, som svarer til bygningens. Du skal dog forvente at male den efter 10-15 år.

Facademaling påføres den pudsede facade som et ekstra beskyttende lag. Malingen sikrer at facaden ser frisk ud og kan males over igen og igen.
Vi har udviklet en lang række gode facademalinger, der beskytter facaden og har lange genbehandlingstider.
StoColor Lotusan. Lotusan er vores mest populære facademaling år efter år. Malingen er enkel at påføre og dens mikrostrukturerede overflade gør at snavs og alger har svært ved at binde sig. Malingen er inspireret af lotusbladets overflade, der efter et regnskyl altid er rent. Malingen har desuden en meget høj dampdiffusion, der gør malingen god til diffusionsåbne systemer.

Bebyggelsen er renoveret i 2011 med StoTherm Mineral og StoLotusan slutpuds. Renoveringen så stadig ud som ny, da disse billeder blev taget 10 år efter.








