






Når biler i den absolutte luksusklasse skal vises frem, skal omgivelserne være derefter og afspejle samme eksklusivitet.
Hos Jan Nygaard AS i Kgs. Lyngby har showroomet gennemgået en omfattende renovering, hvor rammerne er tænkt ind som en del af den samlede kundeoplevelse.
Det gælder også gulvet, der skal kunne klare den daglige belastning fra både kunder, medarbejdere og køretøjer – for ej at glemme dets bidrag til en rolig og eksklusiv ramme om bilerne.
Valget er faldet på StoCretecs fugefrie polyurethangulve, som kombinerer høj slidstyrke med nem vedligeholdelse og mulighed for at tilpasse blandt andet farve, glansgrad og overfladestruktur.
- I et showroom, hvor hver eneste detalje er med til at understøtte oplevelsen af kvalitet, er gulvet mere end blot en overflade. StoCretecs fugefrie polyurethangulve skaber et elegant og ensartet udtryk, der lader bilerne stå i centrum, samtidig med at gulvet kan modstå den daglige belastning fra både kunder, medarbejdere og køretøjer, fortæller Mathias Lindgreen, Business Development manager for Gulv og betonrenovering/betonbeskyttelse hos Sto Danmark.