
Det er videnskabeligt bevist, at akustikken i et rum har stor betydning for, hvor godt eller dårligt vi befinder os i et rum. Derfor er god akustik relevant at indtænke i både private hjem, arbejdspladser, institutioner og offentlige rum.
Dårlig akustik kan reguleres ved hjælp af et akustikloft, hvor akustikplader absorberer lyden i et rum. Hos Sto tilbyder vi akustiklofter – eller akustiksystemer, som vi kalder dem. Vi har specialudviklet vores akustiksystemer, så de består af en række produkter, der er testet og fungerer perfekt sammen.
På den måde kan vi tilbyde akustikløsninger, der både absorberer lyd effektivt, og som til forveksling ligner almindelige, pudsede lofter.
Der er forskel på lydabsorbering og lydisolering. Hvor lydisolering handler om at lukke lyd fra fx én lejlighed til en anden ude, handler lydabsorberingen om at dæmpe lyden i et lokale. Lyden absorberes af akustikplader, som medfører, at efterklangen i rummet reguleres som ønsket.
Hjælp til at vælge det rigtige akustikloft
Inden man går i gang med at udbedre akustikken i et rum, er det vigtigt at overveje, hvor meget eller lidt regulering der vil være tilfredsstillende, samt hvilket system man skal vælge.
Det kan vi hos Sto hjælpe med. Vi rådgiver gerne om valget af akustikloft og -system, og vi tilbyder at udføre vejledende beregninger forud for arbejdet.

Hos Sto har vi udviklet tre forskellige, velfungerende akustiksystemer, som passer til forskellige situationer. Hvilket system der vælges, afhænger af loftets konstruktion, brandkrav, lydabsorbering, samt hvordan rummet er udformet.
Vores akustiksystemer henvender sig både til nybyggeri og ældre bygninger, herunder fredede bygninger. Det skyldes dels, at vores produkter kan monteres, så de næsten er usynlige, og at de har en god lydregulerende effekt. Man skal derfor ikke være bange for at gå på kompromis med bygningens æstetik til fordel for bedre akustik – vores systemer forener æstetik og funktion.

Hvordan akustikloftet skal monteres, afhænger af, hvilket af de tre systemer der er valgt. For alle tre systemer gælder dog, at opgaven skal udføres af fagfolk, da det kræver erfaring at få den lydabsorberende funktion og rummets æstetik til at gå op i en højere enhed.
De bedste til at udføre akustik løsninger kalder vi StoMester. De har alle stor erfaring og uddannelse som sikrer dig et godt resultat.

Ved det nedhægte system StoSilent Distance er det vigtigt, at underlaget kan klare belastningen. Hvis loftet består af en trækonstruktion, anbefaler vi at vælge StoSilent Distance, da træ giver sig meget, hvilket kan give revner i pudsen.
Ved det opklæbede system StoSilent Direct er det inden montering afgørende, at underlaget er forberedt grundigt. Det skal være glat og lufttæt, og ved gipsunderlag anbefaler vi to lag gips, samt at samlingerne skal være strimlet og spartlet. Det kan være nødvendigt at bruge en egnet grunder inden montering.
For alle tre systemer gælder, at der ved gamle, pudsede underlag først sættes gips op, inden systemet monteres. Dette for at skabe et solidt, plant underlag.
Akustikpudsen kan påføres med en maskine, bræt eller spartel afhængig af, hvilken type man anvender. Sprøjtepuds giver et groft udtryk, mens akustikpuds påført med bræt giver en mere glat og fin overflade.
Akustikloftet skal og må ikke efterbehandles eller males, da det vil ødelægge den lydabsorberende effekt.
