Tilbage

Banebrydende projekt i Rødovre

img_1312
Efterisolering med Sto Bricks Vis billede i fuld størrelse

Der efterisoleres uden at det går ud over det klassiske murstensudseende.

Planerne er lagt, håndværkerne er i gang og man er ved at sætte Danmarksrekord i Rødovre.


”At bruge tegl på et så stort efterisoleringsprojekt er aldrig før set i Danmark,” fortæller Sto-konsulent Tage Ludvigsen. Projektet han taler om er Skoleparken 1 og 2 i Rødovre, 34 boligblokke fra 1940’erne, hvis 14.000 m² nu skal energioptimeres med udvendig isolering. Og fordi 1940’erne var en unik tid i dansk arkitektur, hvor traditionsrigt murerhåndværk satte Danmark på det arkitektoniske verdenskort, skal det gøres særligt omsorgsfuldt og med øje for æstetikken.


”Man vil fremtidssikre bygningerne, men uden at miste det oprindelige udseende, så vi har fundet den helt perfekte sten, som ser nøjagtigt ud som den oprindelige mursten,” siger Tage og henviser til den StoBrick, der går under navnet ”Rød Blanding”. Med denne tynde facadebeklædning af ægte mursten bliver bygningerne efterisoleret, uden at det går ud over det klassiske murstensudseende. ”Det har Sto gjort over hele Danmark, men at gøre det på 14.000 m² er nyt,” afslutter Tage begejstret.


Af de 34 boligblokke isoleres og beklædes de 20 både på facader og gavle, imens 14 boligblokke kun isoleres og beklædes på gavlene. Pålsson Arkitekter er arkitekt og totalrådgiver på projektet, som håndværkerne begyndte arbejdet på i maj 2015 og som ventes færdigt i slutningen af 2016.

Fakta

Adresse: Skoleparken 1 og 2, Rødovre
Facadeareal: 14.000 m².
Bygherre: Rødovre Boligselskab
Arkitekt og totalrådgiver: Pålsson Arkitekter A/S
Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen
Konsulent: Tage Ludvigsen
Facadesystem: StoTherm Mineral
Produkter: StoBricks - 572 ”Rød Blanding".

For mere information kontakt

Sto Danmark A/S


Avedøreholmen 48
DK-2650 HVIDOVRE

Tlf. +45 70 27 01 43

Ansvarlig konsulent:

Tage Ludvigsen

Tage Ludvigsen

Seniorkonsulent, Teknisk Specialist - Facade

Tlf. 28 96 90 04