Mærkninger
En oversigt over de mærkninger som kan forekomme på vores produkter:

CE-mærket
CE-mærket på byggematerialer viser hvilke evner produkterne har indenfor væsentlige produktegenskaber. Fra og med 1. juli 2013 skal byggematerialer, som omfattes af en harmoniseret standard, have ydelsesdeklaration og CE-mærkning for at kunne sælges indenfor EU i overensstemmelse med byggeproduktforordningen. Nationale byggeregler gælder stadig.

TÜV-mærket
TÜV-mærket "Testet mod skadelige emner og produktionskontrolleret". Godkendt af TÜV Syd efter gennemførte kvalitets- og produktionstests.

TÜV-mærket
TÜV-mærket "Lavemitterende, nonylfenolfri og produktionskontrolleret. Godkendt af TÜV Syd efter gennemførte kvalitets- og produktionstests.

Nature Plus
Kvalitetsmærkning for miljørigtige, sunde og funktionelle byggeprodukter og fabrikker i Europa. Certificerede produkter skal bestå af mindst 85 % fornybare og/eller mineralske råvarer.

Østrigs miljømærke
En garanti for miljøvenlige produkter og service. Dette symbol findes på produkter som beviseligt er skånsomme for miljøet og udviser en egnet anvendelsesdygtighed og kvalitet.

Beskytter mod elektriske felter
Produkter med denne mærkning fungerer både som beskyttelse mod umiddelbar fare og som forebyggende sikkerhed.

Tekstiler testet for skadelige emner
Øko-Tex Standard 100 er en miljømærkning for tekstil- og beklædningsprodukter. Standarden regulerer analysen af humanøkologisk mistænkelige og skadelige emner og foreskriver samtidigt videnskabeligt belagte grænseværdier.

Miljømærke, Frankrig
Alla byggeprodukter, dekorative- eller indretningsprodukter som sælges i Frankrig, skal mærkes med en emissionsklasse (A+, A, B, C) baseret på VOC-emissionsmåling i overensstemmelse med ISO16000.

Miljømærkning Schweiz
Bedømmer hele produktsortimentet af indvendig maling og fremmer dermed udvalget af, i så stor udstrækning som muligt, miljøtilpassede og brugervenlige produkter. Kategori A-E betegner vandbaserede produkter og kategori F-G opløsningsmiddelbaserede produkter.

Ü-mærket
For mange byggeprodukter/systemer i Tyskland kræves der enten teknisk godkendelse af Deutsches Institut für Bautechnik (DIBt), eller et testcertifikat udarbejdet af et godkendt certificeringsorgan. Med Ü-mærket viser producenten, at materialet er fremstillet ifølge disse krav.

M1-mærkning
Mærkningen udstedes af Rakennustietosäätiö RTS i Finland og viser at produktet har lave emissioner. Virksomheder kan ansøge om klassifikationen til produkter som forbedrer indendørs luftkvalitet. Klassifikationen er frivillig og baseres ikke på myndighedskrav, men anbefales for at øge anvendelsen af lavemitterende byggematerialer.

P-mærkning
P-mærket er SP-koncernens eget kvalitetsmærke som findes på flere produkter. P-mærkningen betyder at produktet lever op til lov- eller myndighedskrav men i de fleste tilfælde også andre og højere krav, som markedet efterspørger. En P-mærkning indebærer, at produktet er typeprøvet, at producentens egenkontrol overvåges af SP og for visse produkter også at installation/montage kontrolleres.